Trænger du til at få trænet din ryg op, så du får en sund og stærk ryg? Så er ryggymnastik noget for dig. Synnøve er igen klar til at lave ryggymnastik sammen med jer. Hver træning startes med en let opvarmning, hvorefter i skal arbejde med bevægelighed, udholdenhed og styrketræning af ryggens muskler. Nogle øvelser vil være med udgangspunkt i hensigtsmæssige arbejdsbevægelser i dagligdagen. Træningen sluttes af med udstrækning.
Hvis du tænker at du gerne vil træne lidt derhjemme også, så er der mulighed for at få et let øvelses program til hjemme brug.
Skigymnastik starter op d 11. november 2024 og sidste træning er d. 3. februar 2025. Så i alt 10 ugers træning.
Har du en skiferie i vente, og vil godt lige træne nogle af de muskler op, som du skal bruge når du står på ski? så er Synnøve klar til at hjælpe dig med at få trænet og styrket de muskler som især belastes ved skiløb. Skal du ikke på skiferie, men vil godt bare styrke dine ben, ryg og mavemuskler, så er holdet helt sikkert også noget for dig.
Hver træning startes med en god opvarmning af hele kroppen. Derefter arbejdes benmusklerne godt igennem og vi forsøger at forbedre både kondition, styrke og udholdenhed af ben, ryg og mavemuskler. Vi slutter hver træning af med udstrækning.
Så er det tid til zoneterapi og selvmessage sammen med Mona igen.
Hvad er det bedste efter en lang dag på arbejde, eller efter en dag med muskelsmerter? MESSAGE selvfølgelig. Og det er det vi egentligt laver til ballstick. Ved hjælp af de her små bolde med pigge på, så kan vi faktisk selv massere vores muskler lige der, hvor vi har brug for det.
Sammen med Mona til ballstick kommer vi godt igennem kroppen. Fødderne bliver ikke glemt, så udover message, så er det faktisk også lidt en form for zoneterapi vi hver uge giver os selv.
OBS: Medbring selv et sæt ballstick bolde.
Så er Mona klar til endnu en sæson med pilates og callanetics, hvor der bliver trænet og strammet op over hele linien.
Mona starter hver træning med opvarmning, så alle muskler er klar til at blive trænet igennem. Det er de store muskelgrupper, der arbejdes med, såsom ben, ryg og balder. Derudover er der fokus på bækkenbunden igennem hele træningen. Når du træner med Mona, glemmer du IKKE at stramme op.
Instruktør
Mona Brøndum
Så er Mona klar til endnu en sæson med pilates/callanetics og ballstick, hvor der bliver trænet og strammet op over hele linien.
Mona starter hver træning med opvarmning, så alle muskler er klar til at blive trænet igennem. Det er de store muskelgrupper, der arbejdes med, såsom ben, ryg og balder. Derudover er der fokus på bækkenbunden igennem hele træningen. Når du træner med Mona, glemmer du IKKE at stramme op.
Instruktør
Mona Brøndum
Erik og Bitten er klar til endnu en sæson med gymnastik for voksne. Voksenmix er et hold med plads til alle, der er ligegyldigt om du er helt ny i gymnastikkens verden eller om du har gået til gymnastik i mange år. Bare du er glad for at bevæge til musik og få pulsen op.
Vores træning byder på lidt forskelligt. Udover opvarmning består grundtræningen af styrketræning, lege og danse + udstrækning.
Erik og Bitten lægger vægt på at træningen skal være både hyggelig og fornøjelig – med garanti for at få nogle gode grin.
Instruktører
Bitten Aarhus Jacobsen
Erik Baastrup
Voksen Mix 18+ Opvisning
Torsdage kl. 19:15 - 20:45
Hvis du går på Voksenmix grundtræning, men har lyst til lidt mere, så skal du bare fortsætte på Voksenmix opvisning.
Efter Erik og Bitten har afsluttet grundtræningen, så fortsætter de nemlig holdet for jer, som gerne vil lave mere sammensatte øvelser, som ender med at blive til serier. Der vil også blive arbejdet med et håndredskab.
Erik og Bitten lægger vægt på at træningen skal være både hyggelig og fornøjelig – med garanti for at få nogle gode grin.
Vi slutter træningen af med en kop kaffe, en øl eller sodavand og en masse hygge. Sæsonen sluttes af med BGUs forårsopvisning lørdag d. 15. marts 2025 i Brande Hallerne.
OBS: Holdet deltager i Landsstævnet i Vejle fra d. 3.-6. juli 2025.Så har du lyst til at være med til dette super arrangement, så fortsætter træningen efter opvisning, så vi kan blive max klar til Landsstævnet. Det er selvfølgelig helt frivilligt om man ønsker at tage med til Landsstævnet.
Instruktører
Bitten Aarhus Jacobsen
Erik Baastrup
Instruktør
Finn Ellehammer
Holdtræning med Charlotte er for alle. Her kan du være med hvad end du er nybegynder eller øvede. Full body med Charlotte byder på funktionel træning, hvor det vigtigste redskab er egen kropsvægt. Vi træner hele kroppen med forskellige basisøvelser og varianter heraf. Vi laver både øvelser med fokus på puls og styrke, for at sikre os en komplet træning af hele kroppen.
Der er garanti for sved på panden, god energi og træning for alle.
OBS: Holdet træner 10 gange.
Har du lyst til at lære grundtrin + små sammensætninger af standard- og latindanse blandet sammen med gymnastik? Er du mand eller kvinde og mindst 18 år gammel? Så er dette holdet for dig.
Vi begynder med en let opvarmning, derefter øves der dansegrundtrin + gymnastik. Gymnastikken består af øvelser, hvor vi træner de store muskelgrupper, f.eks. mave, ryg og ben. Til sidst slutter vi af med lidt udstrækning. Når vi danser, træner vi koordination, holdning, balance og får pulsen op – og ikke mindst giver det et boost til glæde og godt humør.
Instruktør
Bitten Aarhus Jacobsen
Brande Gymnastik- og Ungdomsforening
Kontakt BGU
Copyright © BGU. Udarbejdet af Rikke Moesby